tirsdag den 20. november 2012

Weekendens små sysler




Var i sidste uge et smut for Archi Tegn i Aalborg og dette kan varmt anbefales at være et besøg værd. Se deres hjemmeside her Købte dots og faldt pladask for deres neon papir, neon pink muresnor og de små fine kort i grå og grøn. Absolut ikke sidste gang jeg skal på besøg der. Købte julepostkortene og nogle julekugler i Søstrene Grene. Jeg var godt tilfreds med det jeg kom hjem med den dag, så der var lagt op til små syslerier.  


Julepostkortene jeg har pyntet lidt med nogle dots, og synes egentligt de er blevet endnu finere end da jeg købte dem. De pastelfarver kortene havde i forvejen, pyntet med neon orange dots blev et rigtig godt mix. Og Tja så har jeg bare en svaghed for cirkler. 




Til og fra kortede er stemplet med et "til og fra"-stempel fra søstrene Grene, på den anden side er de pyntet med dots og så fandt jeg nogle trekantede klistermærker i krea-kassen, (købte dem i sommers i Søstrene Grene) og de passede egentlig perfekt til at være juletræer på kortene. De er i mange forskellige farver.


Jeg har også været  gang med at tegne med en sprittusch på nogle glaskugler, efter inspiration af Herligheder Jeg synes de er blevet grafisk fine og det orange bånd der er kommet i dem passer i mit jule tema i år. (Selvom der også skal være plads til det traditionelle julepynt i blandt. Jeg glæder mig lidt ekstra meget til at skulle pynte op, da det er første gang i vores nye hjem)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar