torsdag den 8. maj 2014

Kunstkort

Jeg er helt tosset med kunstkort, det er altså bare en god og billig løsning på at få noget pænt i ramme.
Mine seneste to kunstkort er et egern fra faunascapes som jeg fik sammen med bolig magasinet. 


Det andet er et kunstkort fra vissevasse af Aalborg tårnet.

onsdag den 7. maj 2014

Malerkursus hos RC

I søndags var jeg på malerkursus hos Royal Copenhagen og hold nu op hvor var det bare hyggeligt. Det var helt fantastiske omgivelser, en rigtig dygtig instruktør og lækker kaffe.
Ja så kommer vi jo så til det, kurset var på at male en kop, og hold nu op hvor var det bare mega svært. Instruktøren malede koppen på ca 10 min, med hel rolig hånd og perfekte linjer. Så havde vi andre en time til at male vores. Min hånd rystede, men jeg fik da tegnet stregerne op og fyldt blomsten ud med farve. Er rimelig tilfreds med mit resultat (jo ligesom første forsøg), glæder mig bare til at se det færdige resultat.





fredag den 4. april 2014

DIY påskehare-kurv

Igår aftes var vi hjemme ved et vennepar, i den anledning havde jeg lavet en lille 'værtindegave' til deres to drenge, med lidt godter. 






Jeg brugte bølgepap til bund, kanten og ører. Jeg limede det sammen med en limpistol. 

Nem og simpel kurv til påskegodter.

onsdag den 26. marts 2014

Heldige mig

Jeg var en af de heldige der fik fat i de fine lamper i Netto for et par uger siden.

Og nu har jeg så også endelig fået dem placeret herhjemme. 
Bordlampen har fået plads på muuto-reolen og standerlampen har fået plads inde i soveværelset.


lørdag den 22. marts 2014

Et lille tip

Jeg har købt den fineste lille turkise vase i Kvickly til ca 60 kr.

Den minder om Henriette Duckerts smukke vaser. Kvickly-vasen er selvfølgelig ikke ligeså fin, men jeg synes det er et godt alternativ og så er den jo væsentlig billigere.



God lørdag derude.

søndag den 16. marts 2014

Pennevennepost

Åh endnu en gang har jeg modtaget et skønt pennevenne brev, med diverse lækkerier i. 

Fin fin Carlsberg reklame, klistermærker, et fødselsdagskort og en flagranke. 


Tak Freya. 

lørdag den 1. marts 2014

Dagens lopper

Nu kommer der lige endnu et indlæg om dagens lopper, jeg synes jeg har haft meget at se til på det sidste, så er ikke blevet til alverdens kreative sysler, jeg har egentlig også været lidt ideforladt efter alle julens sysler. Men håber snart at blive inspireret til nye kreative sysler. 

Indtil da må I lige bære over med endnu et indlæg om lopper.

En meget fin blå/turkis vase i tykt glas. Kunne slet ikke stå for den, og ja blev nødt til at købe blomster så den kunne tages i brug med det samme:-)


Mit andet loppefund var en sovseskål fra piano-stellet. Jeg har en drøm om at jeg kan kombinere mit Royal Copenhagen blå mussel og mega mussel med alverden af fine blå/hvide loppefund. Og det lever piano-stellet op til. Jeg Glæder mig til hen over sommeren at skulle på blå/hvid porcelænsjagt.