torsdag den 10. juli 2014

#4 hjemmesyet sort/hvid stofbog

En af mine veninder fik en lille dreng i slutningen af maj, da jeg sidst besøgte dem, have jeg en moss copenhagen t-shirt på, det sort/hvide mærke var mens jeg sad med ham meget meget interessant og han gav mig inspiration til at lave en sort/hvid stofbog. Jeg har med tekstilfarve tegnet og malet mønstret på bogen.   




onsdag den 9. juli 2014

#3 hjemmesyet aktivitetsterning

Endnu et af syprojekterne, denne gang blev det til en sekssidet terning, der er en klokke inden i og med mærker i siderne til at sætte legetøj i. I weekenden blev den testet af min venindes 8 måneders dreng, og det så ud til at det var et hit:-)



tirsdag den 8. juli 2014

H&M Home

Dette indlæg viser lige nogle af mine favoritter ved H&M home. H&M home laver alverden af ting til hjemmet til fornuftige priser.



H&M har også en masse til de mindste, primært indenfor tekstiler, såsom plaider, håndklæder, sengetøj osv.

søndag den 6. juli 2014

#2 hjemmesyet ærteposer

Ud af nogle af stofresterne har jeg lavet ærteposer, som skal i legetøjskurven når lille-pigen engang får sig sådan en. Stjerne-mønstret var i samme pakke som stjernepudens mønstre. Som fyld i ærteposerne har jeg brugt plastik granulat, som kan købes i stof og stil i poser af 250 g til 13 kr, til disse tre ærteposer har jeg brugt en pose. Fordelen ved at bruge dette til fyld er, at de kan vaskes i maskine ved 40 grader.

lørdag den 5. juli 2014

#1 Hjemmesyet puder

Et af mine projekter på symaskinen, var at sy nogle puder, som kan ligge i tremmesengen og i legehjørnet. Stoffet har jeg købt i stof og stil, og eftersom jeg er helt nybegynder på symaskine, og bestemt ikke ejede noget stof, kunne det godt gå hen og blive en ret dyr affære, hvis jeg skulle have mange forskellige farver og mønstre, så jeg prøvede at holde mig på et minimalt budget og mængde.

Jeg købte en halv meter af det råhvide, det med skyerne og det med stjernerne og så købte jeg 30 cm af det rosa. Det mørkegrå var halvanden meter og var et stykke reststof til 30 kr, det sidste stykke stof var en lappe på 30x30 cm med en trykt kanin på. Så havde jeg da lidt at starte ud med.


Det blev til en skypude, en stjernepude og en kaninpude. Alle med nulre-mærker lavet af Hay bånd, disse nulre-mærker kan også bruges til at hænge legetøj på.
Den sidste pude jeg har lavet er formet som et hus og jeg har broderet en dør og et vindue på den. Stoffet som puden er lavet i er noget lækkert tykt uldstof, som min søster havde mange lapper af og som jeg bare kunne tage af. Huspuden og skypudens mønstre har jeg tegnet i fri hånd, hvor at stjernemønstret købte jeg i stof og stil til 20 kr, sammen med nogle andre simple mønstre.







fredag den 4. juli 2014

I'm back

For pokker hvor har der bare været stilhed her på bloggen, meget længe, også alt for længe. Men men jeg har ikke rigtig haft tid til at være kreativ de sidste måneder og derfor heller ikke synes jeg har haft så meget at skrive om. Så bruger jeg en del instagram (@sberiksen), som jo bare ligger op til nu og her billeder med kort tekst. Så det har været der jeg har været aktiv.

Men nu har sommerferien skudt i gang, som giver tid og overskud til at tænke kreativ igen og som dem der følger jeg på instagram og dem der kender mig jo ved, så er jeg gravid og venter en lille pige til september. Dette fylder jo også i tankerne og redebyggeriet er i fuld gang. Dette betyder også at mine kommende indlæg vil være ret betonet af hjemmelavede ting til lille-pigen.

Lille-pigen er allerede godt forkælet, min søster har hæklet en Kay Bojesen sangfugl og en "kys frøen"-rangle til hende, mine søde veninde Lise (som har denne blog) gav os den fineste lille blomst i Liebes pige-krus den dag vi fik af vide at vi venter os en pige og min penneveninde har hæklet en så sød lyserød hval.






Men hold nu op hvor jeg dog bare elsker at have ferie. Nyder den i solen, spiser god morgenmad og drikker masser af iskaffe. I går hvor der regnede og var gråt, havde min søster og jeg arrangeret at vi skulle have "sy og hækle"-dag. Jeg sad hele dagen ved den fineste gamle symaskine, vi fik produceret en masse, snakket en masse og drukket en masse the. Hvad vi fik produceret kommer der indlæg om i den kommende tid:-)